Konkurrence for brætspilsudviklere på Fastaval 2012!

Forum til diskussion omkring figurspil og brætspil.

Redaktør: Bestyrelsen

Konkurrence for brætspilsudviklere på Fastaval 2012!

Indlægaf Troels Vastrup » 1. sep 2011 15:03

Fra Fastavals hjemmeside: http://www.fastaval.dk/fastaval-%E2%80%93-nu-med-endnu-flere-braetspil/

Det bliver SÅ godt

Fastaval – nu med (endnu flere) brætspil

Fastaval er mange ting og i år bliver vi lidt mere. Vi introducerer nu en helt ny type aktivitet, nemlig BRÆTSPIL!….vi lader den lige stå lidt…og så fortsætter vi: Altså, brætspil har vi jo nærmest altid haft med, men nu giver vi jer mulighed for at prøve brætspil *ingen* har prøvet før – eller biddrage med dit eget design. Just som når vi søger rollespilsscenarier som vi kan fodre de hungrende masser med, søger vi nu brætspil – jeres egne brætspil, så vis os hvad I kan.


Vis os dit spil


Har du et spil liggende i skuffen som aldrig blev udgivet, men alle synes var sjovt? Har du somme tider tænkt på at lave et spil, men aldrig lige haft en passende grund? Så skriv et synopsis om spil/spil-idé og send det til pap@fastaval.dk. Dette skal indeholde:

Spillets (arbejds) titel
Kort beskrivelse af spillets tema og mekanik, den grundlæggende idé og hvad for en oplevelse du søger at give dine spillere.
Type: Kortspil, brætspil, terningespil, andet
Antal spillere og forventet spilletid
Navn, mail og telefonnummer på spillets spildesignere

Just som når der vælges rollespilsscenarier til Fastaval, vælger vi ud blandt de indsendte synopser og giver de bedste chancen – dem vi tror mest på. Vi skal have modtaget dit brætspil-synopsis senest 1. november 2011.

De færdige spil kommer i programmet med individuel beskrivelse,tilmeldingsmulighed og det bedste vinder sågar Otto’en for “Bedste Brætspil” (og vi spår allerede nu at det konkurrence bliver hård).


Hvorfor nu også brætspil? Er Fastaval ikke en rollespilscon?

Hvad er definitionen på rollespil? På brætspil?. Grænsen mellem rollespil og brætspil er de senere år blevet skubbet af nyskabende scenarier, så for nogle er det er oplagt at gå hele vejen og lave rene brætspil. Hvem ved, måske vil der komme brætspil der inkluderer rollespilselementer, selskabslege, hardcore matematiske problemer, lagkagekomik, eller måske små farvede træbrikker?

Grundlæggende vil Fastaval gerne gøre op med to fordomme:

1) Brætspil er noget man laver “i pauserne” og det bliver aldrig helt ligeså fint og inddragende som rollespil, og

2) Det kan kun betale sig at lave et brætspil, hvis man har en udgiver som man kan få til at printe sit spil i 10.000 eksemplarer.

Det første må vi jo bare prøve at gøre op med – f.eks. igennem hvad vi just gør nu. Det andet er direkte forkert. Det der får et spil til at leve, om det så er brætspil eller rollespil, eller lige midt imellem, det er mennesker der tager del i det – dvs. “nogen til at spille det”. Og sådanne har Fastaval – og endda de fedeste i landet.

Samtidigt er der et spirende miljø af spiludviklere i Danmark og hele branchen oplever i disse år en kraftig opblomstring – og netop det er en kreative udvikling vil vi gerne støtte.


Hvad kan vi tilbyde?


For udvikleren er det en unik mulighed for at komme ud til et stort publikum, spare med ikke bare de bræspilsansvarlige, men også masser af spillere.

Som spiller prøver du nogle spil der er meget anderledes og mere spændende end hvad du kan købe i butikken. Her er plads til de skæve indfald – ofte langt væk fra mainstream – måske. Hvert spil vil have en ”spilleder”, der på forhånd har sat sig ind i spil og regler.

… Nåh, ja, en ting mere. Fastavals helt egen pris får i år en helt ny kategori: Ottoen for bedste brætspil.


Hvad er vores mål?


Med tiden, at opbygge en brætspilskultur i samme ånd som den der har givet den fantastiske danske scenarie-tradition og som hvert år giver os event som bl.a. Fastaval.

Vi har de næste 3 år en gruppe der målrettet arbejder på projektet. Vær hver med fra starten og vær med til at genopfinde rammerne for brætspilsudvikling i Danmark – lige nu, sammen med os.
Troels Vastrup
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 1. sep 2011 15:02

Re: Konkurrence for brætspilsudviklere på Fastaval 2012!

Indlægaf Michael Anker » 19. jun 2012 15:13

Hej,

Da der både bliver skrevet om kortspil, brætspil og andre typer spil vil jeg høre herinde, om der egentlig er nogle der ved, hvilket spil der betragtes som det ældste spil i verden ? Umiddelbart tænker jeg at brætspil er ældre end kortspil, da det kan laves af mere primitive materialer og har lade mig fortælle, at Kalaha, skak, Backgammon, kinaskak og dam/mølle er nogle af de ældste spil. Som I kan se, så er rigtig mange forskellig spil blevet nævnt og derfor håber jeg på jeres hjælp, da jeg står og skal skrive en opgave om spillets oprindelse.

Håber meget på jeres hjælp.
På forhånd tak for hjælpen :-)
Ha´en super dag :-)
Michael
Michael Anker
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 19. jun 2012 14:56

Re: Konkurrence for brætspilsudviklere på Fastaval 2012!

Indlægaf Michael G. Nielsen » 19. jun 2012 18:36

Jeg ved det ikke. Men kunne forestille mig at det ældste spil i verden var "kaste sten", hvor man kastede med en sten.

Der er en del der studere spilteori i en eller anden form, så det kan være at de har et svar.

Og dit brugernavn skal forresten være dit rigtige navn.
Michael G. Nielsen
 
Indlæg: 474
Tilmeldt: 4. feb 2010 08:47
Geografisk sted: København


Tilbage til Tabletop / Brætspil

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron