Side 1 af 1

19/6 EVA

Indlæg: 19. jun 2011 22:13
af Martin Fristrup
Hej folkens.
Ville bare lige sige tak for en god spilgang med sådan nooogenlunde ro og orden. Vi i udvalget har fået både konstruktiv kritik og bare kritik( :roll: ), som vi vil få fordøjet til næste gang. Tak for R.I.S-(hvis I fanger sådan en lille jen) og ros. Antallet af fremmødte og den udtrykte tilfredshed fortæller os at et eller andet gør vi rigtigt.
Until next time(så længe min stubby når at skyde)


-Martin 'Frizze' Fristrup

Re: 19/6 EVA

Indlæg: 26. jun 2011 19:47
af Henrik Thomsen
Hey alle!

Tak til folk for et interessant arrangement; såvel fjender som venner :)

Vi har fra vores delegation sat os ned og dekonstrueret spillet en lille smule, og det er blevet til lidt ris, ros og forslag. Here goes:

Ros:
Nye bygninger er fede, så nyhedsværdien i en kæmpe halvsmadret bygning er rigtig, rigtig fed!
Det første af de tre scenarier havde en rigtig god opbygning, hvor der langsomt åbnede sig flere og flere muligheder – rigtig, rigtig fed følelse. Ellers fastlåste situationer blev pludselig mulige at løse – MEGET fed følelse.
Dét, at man måtte bruge alle forhåndenværende materialer i spilleområdet, var et godt tiltag, som gjorde, at man skulle tænke en lille smule for at løse forskellige situationer.
Stor ros til arrangørerne for at lave de små lidt mere hidsige spil til sidst, da det blev klart, at spilleområdets meget store begrænsninger (der blev i praksis kun spillet på ca. 100kvm) gjorde de ”store spil” upraktiske og lettere kedelige.
Idéen med hazmat-suits og de radioaktive områder var rigtig fed, da det gav nogle sjove begrænsninger og muligheder.


Ris:
Når der én gang er meldt regler ud, skal disse ikke ændres. Bl.a. i forhold til tunregler, kadence, tilladte kuglefarver osv.
Idéen med, at folk i hazmat-suits skulle gå ind først (åbenbart for at mingle med de andre?) er fin, men når 80% af holdet skal vente i ubestemt tid på at komme ind opstår der for lange pauser.

Det er ALT for lidt spil med tre-fire spil på en hel dag; det kan godt være, at det er arrangeret af en rollespilsforening, men når spilleformatet stadig er ren hardball, bør dette vel stadig være formatet – alle de gode tiltag med medics, sygestuer osv. havde ingen effekt, hvilket er en skam, da det jo netop kan give et andet aspekt end bare skydning.
Annoncér på forhånd, om der fx vil være toiletforhold eller om man kan regne med t lade op under tag – flere regnede med, at der var indendørs faciliteter til dette. Og opstil allerede fra starten markerede ladeområder, så man ikke går i gang med at lade op og derefter skal flytte lejren.
Bare fordi hardball-spillere ikke er vant til live-rollespil arrangementer, betyder det ikke, at dét er grunden til, at der kommer brok og problemer, og det var ret tydeligt heller ikke tilfældet ved dette arrangement. Det var irriterende, at man skulle høre, at det var fordi man ikke var vant til rollespil, at der var problemer, når dette reelt ikke var tilfældet.


Forslag til næste gang:
Lav stikprøvekontrol inden hvert eneste spil, når der bliver ”truet” med det; tag 3 personer ud og kontrollér deres geværer. Bare sørg for at gøre det, da det var ret tydeligt, at der flere gange var for høje kadence i spil. Det er hårdt og utaknemmeligt at være arrangør, men det kan være nødvendigt for at spillet kommer til at køre. Og som arrangør kan med næsten med statsgaranti være udsat for, at folk brokker sig, og det bør man simpelthen bare æde og forsøge at tage lidt konstruktiv kritik ud fra. Arrangementet bliver ikke lavet for arrangørernes skyld – MEN derfor skal alle selvfølgelig stadig tale pænt til hinanden.

Lad være med som arrangør at ændre spillets regler drastisk uden at alle får det at vide; fx det med at spillere fra det ene hold pludselig får lov til at befinde sig steder, som det ellers er blevet gjort klart ikke er tilgængelige for spil. Hvis der skal være regler, der kun gælder for det ene hold, og som giver tydelige fordele, så skal dette gøres lysende klart INDEN spillet, således at det ene hold ikke oplever, at de bliver snydt uden egentlig grund.
Vær mere konsekvente, når I både truer med det, og når der er viden om, at der deltager spillere, der er kendt for at snyde og/eller spille hårdt. Der er rent faktisk folk, der snyder meget, og det ødelægger spillet for mange og giver fremadrettet en dårlig stemning. Det er svært og hårdt, at man skal bede folk om at forlade spilledagen, men hardball-spilledage behøver ikke at være præget af dårlig luft og brok, hvilket jo heller ikke har været tilfældet ved de tidligere TRoA Airsoft arrangementer.
Når der automatisk kommer fastlåste situationer ét sted, så gør dette sted til et objective af en slags. Så er der en grund til, at der kommer meget kamp dér eller lige i nærhden. Til de folk, der har prøvet King of the Hill, så kan denne dynamik måske tænkes ind i det. Tag ved lære af, hvor der ALTID var kamp, og om det var gode kampe, der fandt sted.
Check-in kan med stor fordel ligge tidligere; fx fra klokken 9-10. Der vil ved komplicerede arrangementer, specielt når der ikke er flere arrangører, altid være forsinkelser, som det kan være svært at rette op på efterfølgende. Nogle folk måske har planlagt at tage hjem på et bestemt tidspunkt, og hvis hele arrangementet har rykket sig, kan det måske blive svært at nå.
Om muligt, skal der være mulighed for at omgå det punkt, hvor der altid opstod fastlåste kampe – gerne udendørs, da det dermed kan være muligt at fjerne fokus fra dette enkelte punkt.
Overvej, om fokus skal ligge på, om det er live rollespil med lidt hardball som krydderi, eller om det skal være hardball med lidt live rollespil med hardball som krydderi – der er meget, meget stor forskel.


Yes, det var vist dét. Der var lidt mere ris end ros, men et nyt område og nye tunregler skal jo føre lidt med sig :)

Mvh Henrik 'Krumme' Thomsen og de andre bananer fra Koalitionsstyrkerne :D