Skoven vågner i Nebelheim
Lørdag den 7. til søndag den 8. juni i Lundbykrat, Gistrup
Sidste Søndag Døgnscenarie VI
I mange år har Nebelheim stået i Nebelskovens skygge, bekæmpet dets mørke væsner og høstet dets frugtbare rigdomme. Hvert hus har sine bjælker og spær fra denne gamle kejserlige skov, og selv den mest hærdende Nebelbo ved ikke hvor dyb skovens stier går, og hvad lunde og søer den kan gemme på.
Nebelheim oplever en tid af stolt kejserlig fremgang og produktion, hvilket er sket på skovens bekostning. Stadig større træer må hugges ned til byens nye byggerier, og hvor rødder rives op, pløjes der marker til stirlandsk kål.
Nebelheim står endelig til at blive en anderkendt by på landskortet.
Men for hvert hug siges det at skoven mister sit liv, fuglende synger lavere, og vinden bruser ikke på samme måde over trækronerne. Det er som om den venter på at noget skal ske, som en stilhed før stormen.
Er disse varsler fra elvere og taalpræster blot simpel overtro, skovtossers råb for opmærksomhed, eller er der noget på vej, en ukendt kraft hvis fremtidige ankomst har gjort selve naturen tavs? En ting er sikker, skoven har aldrig været sådan før, hverken mens udøde eller orker har rumsteret i dets indre. Men om det er en frygtens stilhed, eller en forventningens tavse glæde ved man ikke.
Det kan kun tiden vise.
Sidste Søndag afholder nu vores 6. døgnscenarie den 7. til 8. juni i Lundby Krat.
Et døgnscenarie er Sidste Søndag i 2 dage med en overnatning imellem, hvilket betyder at du vil opleve en spilgang hvor du også er en del af spillet om natten.
Aldersgrænsen: 11+ (der kan søges dispensation ned til 8 år)
- Hvis du er under 11 år må du ikke sove ude til scenariet, men du kan deltage fra lørdag kl. 11.00 til 22.00. Og igen søndag fra kl. 09.00 til spilstop.
Pris: 250 kr. for ikke-medlemmer, og 175 kr. for medlemmer.
Sidste Tilmelding er d. 25. maj.
Betaling senere end d. 30. maj betyder et ekstra-gebyr på 100 DKK.
Hvad får du for pengene:
- Fælles aften og morgenmad. Der vil derudover være den vanlige mad i kroen, som altid er at finde til Sidste Søndag.
- En spændende spilgang, hvor du kommer til at opleve skoven på en helt ny måde…
- Dobbelt XP! Du får 1 gratis XP (der passer til din rolle) når du deltager om lørdagen, og har mulighed for at få et søndag.
søndagen også, som ved en normal spilgang.
Kostumekrav:
For at deltage i spillet om lørdagen vil der være et krav om at du har et passende kostume. Dette betyder at du skal have et kostume, hvor det er tydeligt at se at du passer ind i en middelalder verden. Dette betyder også at dyne jakker, neon farver og lignende ikke vil blive accepteret i spillet
Spillet og indtjek:
Lørdag starter vi indtjek kl. 9.30, for de spillere der skal overnatte, hvor de får mulighed for at sætte deres telte op. Vi anbefaler at spillere går sammen i grupper om at dele telte, da der er et begrænset område de skal sættes op på. Det skal også nævnes at disse telte primært er til at sove i, og derfor er at opfatte som offgame og udenfor spillet.
Spillere der ikke skal sove til scenariet kan vente med at komme til indtjek fra kl. 11. Der vil være spilstart kl. 12.
For at sørge for at alle spillere får sovet, vil der være stop for spillet kl. 02-08. Dette betyder at vi fra kl. 02 tjekker at alle folk er i deres telte, for at sikre at alle er kommet sikkert i seng. Er du ikke i dit telt senest 02:15 vil der blive ringet til dine forældre, som skal komme og hente dig, når du er blevet fundet.
Fra kl. 10 søndag morgen vil det være muligt for spillere der ikke har deltaget om lørdagen at dukke op og opleve en sædvanlig Sidste Søndag.
Hvis dine forældre har spørgsmål eller betænkeligheder angående scenariet er de meget velkomne til enten at henvende sig på vores forum på hjemmesiden http://www.troa.dk/, eller pr. mail på sidstesoendag@troa.dk.
Tilmelding:
http://www.formstack.com/forms/?1649151-PcWkJFKsvE