Nye Arrangører Søges

Forum for liverollespilskampagnen Sidste Søndag.

Redaktør: Udvalg: Sidste Søndag

Nye Arrangører Søges

Indlægaf Steffen Kanstrup » 12. jun 2013 20:58

Nye arrangører søges

Grundet forskellige årsager (flytning, nye projekter, etc) vil Sidste Søndags arrangør gruppe have behov for nye medlemmer fra 1 januar 2014. Derfor søger vi nye medlemmer til arrangørgruppen, der vil indgå i arrangørstaben fra september på prøvebasis resten af året. Efter denne prøve periode vil det blive besluttet, om man vil blive optaget eller ej. Som arrangør vil du indgå i det fælleskab, der er på tværs af alle spillere til Sidste Søndag. Du vil for et indgående kendskab til, hvordan sidste søndag kampagnen er skruet sammen, og dine beslutninger vil få betydning for flere hundrede spilleres oplevelser. Vores kampagne har de sidste år været med til at bringe hobbyen frem på landsplan, med stadig flere spillere og eventyrhistorier, en rejse som du sikkert også selv har været en del af igennem længere tid. Ved at blive en arrangør i dette fællesskab kan du bidrage til en kampagne, som har en stor indflydelse på hobbyens fremtid, og hvor vi i spillet sætter godt og respektfuldt rollespil højt.
Som medlem af arrangør gruppen vil der være visse krav man skal opfylde:
- Være med til at pakke op til sidste søndag
- Være med til at sætte op til sidste søndag
- Sørge for at tingene kører praktisk ude til sidste søndag
- Varetage forskellige opgave til sidste søndag (disse værende bunkervagter, håndtere briefinger, forældre kontakt, etc.)
- Hjælpe med nedpilningen og oprydning ude til sidste søndag
- Få udrustningen på plads i lokalerne og oprydning efter dette
- Varetagelse og oprydning af lager
- Hjælpe med bygning af props til kampagnen
- Være med i at udarbejde plottet
- Have kontakt til spillerne på diverse medier
- Deltage i møder i arrangørgruppen mindst 1 gang om måneden
- Være i dialog med bestyrelsen og andre udvalg i foreningen om hvordan vi forbedrer vores og andres arrangementer
- Være samarbejdsvillig
- Være arbejdsom
For at komme i betragtning som arrangør skal du sende os en ansøgning på sidstesoendag@troa.dk med følgende:
- Navn?
- Alder?
- Hvorfor du gerne vil være arrangør?
- Hvad du finder mest spændende ved Sidste Søndag?
- Hvad er det gode rollespil for dig?
Vi håber at høre fra dig.

Mvh Sidste Søndags Arrangører
Steffen Kanstrup
 
Indlæg: 494
Tilmeldt: 31. mar 2009 21:48

Tilbage til Sidste Søndag

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron